Hvad er frihed?
Hvad er frihed?
Er friheden noget du tager
Når impulsen kommer og tager over
Og du glemmer hvad du lover?
Er friheden noget du længes efter
Når du overser alt hvad der er dig givet
Og kun ser begrænsninger i livet?
Er friheden noget du taler
Når dine ord gør sig fri af empati
I dine kommentarer på SoMe?
Er friheden noget du får
Fra dem der bestemmer
Eller fra dem der glemmer?
Friheden til at være, sige og høre
Er ikke blot friheden til at gøre
Friheden til at være virkelig fri
Er om du kan være det indeni
Være fri fra at gentage fortidens ulykke
Dit livs mest indøvede teaterstykke
Fri fra at reproducere den skam
Der ligger i dit hjertes program
Fri fra at fare i flint når du provokeres
Fri fra at stivne når nogen deprimeres
Fri af generationers afledte traumer
Fri til at gå efter det du savner