Det du bruger mod din nervøsitet
Mod din skam og depressivitet 
Og det du tror er en anormalitet 
Men som fjerner din autenticitet

Er det alkohol, rygning eller stoffer?
 
Det du bruger så du ikke bliver sårbar
Det du bruger som dit foretrukne autosvar
Det du bruger som din længsels kaffebar
Det der får dig til at løbe fra dit ansvar
 
Er det shopping og overforbrug?
 
Det du bruger som cellofan omkring din sjæl
For at værne om din akilleshæl
Afstiver din ryg som en totempæl
Men binder dig som en evig træl
 
Er det arbejde, arbejde og arbejde?
 
Det du bruger for at kunne give slip
På forventninger og familiens juleklip
Du glemmer alt om nærhedsprincip
Og det ender som et egotrip
 
Er det skærm, netflix eller spil?
 
Det du bruger for ikke at føle dig brugt
Når al din kraft ædes og bliver slugt
Når du føler dig som et affaldsprodukt
Men det ender som en virkelighedsflugt
 
Er det sukker eller mad?
 
Det du bruger for at føle dig ovenpå
Stærk og i kontrol, i hvert fald udenpå
Det forvandler musegrå til kongeblå
Men tomhedsfølelsen kommer efterpå
 
Er det sex eller flygtige forhold?
 
Det du tror gør dig levende
Det du tænker er regulerende
Bliver desværre distancerende
Uden du ved det, retraumatiserende
 
Hvad er den smerte du gerne vil stille?
Den der har fulgt dig, siden du var lille
Som igen bedøves af din lykkepille
Trænger kærlighed og kamille
 
Hvad er den smerte du næsten har glemt?
Noget der skete som virkelig var slemt
Måske var det slet ikke dig bestemt
Trænger at blive holdt og kærligt klemt
 
Hvad er den smerte du ikke kan rumme?
Den støj du prøver at forstumme
Som trænger øjne der er opmærksomme
Og arme der vil imødekomme
 
Hold den nært og hold den tæt
Hold den til den bliver træt
Giv den næring, gør den mæt
Vær hos den, til den har grædt